Privatlivspolitik for KlubFokus
Version 1.1 – gældende fra 28. oktober 2026 (1.1: Ugens skabelon på mail og besøgstæller uden cookies)
1. Hvem er dataansvarlig
Lars Bach Nørgaard (enkeltmandsvirksomhed), der driver KlubFokus
CVR-nr.: 46699599 · Adresse: Admiraltoften 118, 8660 Skanderborg
E-mail: kontakt@klubfokus.dk · Telefon: +45 42 54 68 44
Politikken beskriver, hvordan KlubFokus behandler personoplysninger, når vi selv bestemmer formålet (som dataansvarlig).
2. Hvornår er klubben ansvarlig – og hvornår er vi?
- Klubbens indhold i platformen (bestyrelse, frivillige, møder, referater, opgaver, vagter, sponsorer, dokumenter, arrangementer, holdledere, grupper og frivillige i grupper m.m.): her er klubben dataansvarlig, og KlubFokus er databehandler efter databehandleraftalen. Har du spørgsmål til oplysninger om dig i en klubs område, så kontakt klubben. Vi hjælper klubben med at svare.
- Vores eget kundeforhold (klubbens abonnement, kontaktpersoner, betaling, support og henvendelser til os) og hjemmesiden klubfokus.dk: her er KlubFokus dataansvarlig, og denne politik gælder.
3. Hvilke oplysninger, hvorfor og på hvilket grundlag
| Hvem | Oplysninger | Formål | Retsgrundlag |
|---|---|---|---|
| Klubbens administrator ved oprettelse | Navn, e-mail, klubbens navn, CVR-nr. (valgfrit), adgangskode (gemmes kun i krypteret form) | Oprette klubben og abonnementet | Aftale, art. 6, stk. 1, litra b |
| Kunden som betaler | Navn, faktureringsadresse, e-mail, evt. momsnummer, abonnementsstatus, betalingshistorik. Kortoplysninger håndteres alene af Stripe | Betaling, fakturering, bogføring | Aftale (litra b) og retlig forpligtelse efter bogføringsloven (litra c) |
| Kontaktpersoner hos kunden | Navn, e-mail, evt. telefon og interne noter om kundeforholdet (fx opfølgningsdato) | Kundeservice og drift | Legitim interesse (litra f) |
| Den, der skriver til support eller kontakt | Navn, e-mail, henvendelsens indhold og evt. vedhæftede filer | Besvare henvendelsen | Legitim interesse (litra f) / aftale (litra b) |
| Den, der booker 20 min. med os (opstart, hjælp eller en snak) | Navn, mail, telefon, klubbens navn, emne og evt. besked | Aftale og holde mødet | Legitim interesse (litra f) / forberedelse af aftale (litra b) |
| Brugere, der logger ind | Login-hændelser, IP-adresse i uigenkaldeligt krypteret form, tidspunkter, accept af reglerne for brug | Sikkerhed, misbrugsforebyggelse, fejlfinding | Legitim interesse (litra f) |
| Besøgende på klubfokus.dk | IP-adresse og browseroplysninger i webhotellets logfiler; skrifttyper hentes fra Google Fonts, hvorved din IP-adresse sendes til Google | Vise hjemmesiden, drift og sikkerhed | Legitim interesse (litra f) |
| Den, der tilmelder sig “Ugens skabelon” på mail | E-mail, evt. fornavn, tidspunkt for tilmelding og bekræftelse, hvor tilmeldingen kom fra (fx hjemmesiden eller en QR-kode) og den samtykketekst, du sagde ja til | Sende højst én mail om ugen med en gratis skabelon og korte tips til bestyrelsesarbejdet | Samtykke (litra a) og markedsføringslovens § 10. Du bekræfter tilmeldingen via en mail (dobbelt tilmelding) |
| Besøg via links og QR-koder | Kun antal besøg pr. dag, kildemærke (fx ?fra=v03) og side. Ingen IP-adresse, ingen browseroplysninger og ingen cookies | Se, hvilke opslag, skabeloner og videoer der bliver brugt | Legitim interesse (litra f). Oplysningerne kan ikke føres tilbage til dig |
Vi sælger aldrig personoplysninger og bruger dem ikke til markedsføring for andre. Vi sender kun “Ugens skabelon” til dem, der selv har tilmeldt sig og bekræftet det. Hver mail har et link, så du kan afmelde dig med ét klik, og vi bruger ingen sporingsbilleder eller sporing af, om mailen åbnes. Kunder får derudover beskeder om deres abonnement og om driften af platformen.
4. Hvem vi deler oplysninger med
Vi bruger disse leverandører (databehandlere). De må kun behandle oplysningerne efter vores instruks:
| Leverandør | Opgave | Placering |
|---|---|---|
| Render Services, Inc. | Server og database | Frankfurt, Tyskland (EU) |
| Vercel Inc. | Levering af web-appen til browseren og videresendelse af forespørgsler til serveren | USA og globalt netværk |
| Cloudflare, Inc. (R2) | Opbevaring af uploadede filer og sikkerhedskopier | EU |
| Sendinblue SAS (Brevo) | Afsendelse af systemmails (invitationer, nulstilling af adgangskode, påmindelser) og “Ugens skabelon” | Frankrig (EU) |
| Stripe Payments Europe Ltd. | Betaling og abonnement | Irland (EU), med mulig overførsel til USA |
| Leverandør af tale-til-tekst og automatisk referatudkast | Kun når en klub selv bruger funktionen | USA |
| Simply.com | Hjemmesiden klubfokus.dk og mailkonti (kontakt@ og support@klubfokus.dk) | Danmark |
| Google (Google Fonts) | Skrifttyper på hjemmesiden klubfokus.dk | USA |
Stripe er for visse formål, fx forebyggelse af svindel, selvstændigt dataansvarlig.
Vi videregiver også oplysninger, hvis loven kræver det, fx til myndigheder eller vores revisor.
5. Overførsel til lande uden for EU/EØS
Enkelte leverandører behandler oplysninger i USA (se tabellen). Overførslen sker på grundlag af EU-US Data Privacy Framework (leverandørens certificering) eller EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser. Du kan få en kopi af grundlaget ved at skrive til os.
6. Hvor længe gemmer vi oplysningerne
- Kundeforhold og abonnement: så længe abonnementet løber og 12 måneder efter ophør.
- Bogføringsmateriale (fakturaer, betalinger): 5 år fra udgangen af regnskabsåret, jf. bogføringsloven.
- Bookinger af 20 min.: 90 dage efter mødet.
- “Ugens skabelon”: så længe du er tilmeldt. Ubekræftede tilmeldinger slettes efter 7 dage. Når du afmelder dig, slettes din mail og dit navn med det samme; tilbage er kun et anonymt bevis for, at der var givet samtykke (tidspunkter og samtykketekst), som slettes efter 2 år.
- Besøgstal: gemmes som antal uden personoplysninger.
- Supporthenvendelser: 24 måneder efter, at sagen er afsluttet.
- Sikkerhedslog: som udgangspunkt 365 dage.
- Klubbens indhold: 90 dage efter, at abonnementet er ophørt (se handelsbetingelserne og databehandleraftalen). Data i sikkerhedskopier forsvinder, når kopierne udløber efter 30 dage.
- Bevis for sletning af en klub: et minimalt bevis uden klubbens indhold (klub-id, tidspunkt og antal slettede filer) gemmes i 5 år.
7. Sikkerhed
Hver klub har sit eget adskilte område, og serveren kontrollerer ved hvert opslag, at brugeren hører til klubben og har adgang til funktionen. Forbindelsen er krypteret (HTTPS). Adgangskoder gemmes kun i krypteret form. Login-sessionen ligger i en sikker cookie, som scripts ikke kan læse. Gentagne forkerte loginforsøg bremses. Sikkerhedskopier er krypterede. Vigtige hændelser skrives i en revisionslog. Administrative konti er beskyttet med totrinslogin.
8. Dine rettigheder
Du har ret til indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning, dataportabilitet og indsigelse efter databeskyttelsesforordningen. Gælder det oplysninger, som en klub har lagt ind, så kontakt klubben; vi hjælper klubben. Skriv til kontakt@klubfokus.dk.
Du kan klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, www.datatilsynet.dk.
9. Cookies
Platformen (app.klubfokus.dk) bruger kun nødvendige cookies og lokal lagring i browseren: til at holde dig logget ind i din klub og huske tekniske valg, fx hvilken klub du har åbnet. Der bruges ingen cookies til statistik, annoncering eller sporing. Holdledere og frivillige, der svarer via et personligt link, får ingen cookies.
Hjemmesiden (klubfokus.dk) bruger ingen statistik- eller annoncecookies. Hjemmesiden gemmer intet i din browser til sporing. Besøg tælles uden cookies – kun som antal pr. dag, kildemærke og side, uden IP-adresse. Skrifttyperne hentes fra Google Fonts.
10. Ændringer
Vi opdaterer politikken, når behandlingen ændrer sig. Den gældende version ligger på klubfokus.dk/privatlivspolitik.